Drivning af svin til bedøvelse

Table of Contents

1. Introduktion
2. Kursets indhold - Drivning af svin til bedøvelse
   1. At drive svin frem ved hjælp af biologiske principper
   2. At drive svin frem uden hensyn til biologiske principper
   3. Andre systemer for at drive svin til bedøvelse
   4. Konsekvenser af dårlig behandling på slagtedagen
   5. Slagtesvin
   6. Sensorisk kapacitet hos svin
   7. Fysiske forhold
   8. Sociale forhold
   9. Drivningsforhold
   10. Enkle måder at forbedre behandlingen
   11. Vurdering af drivningskvalitet
   12. System for at drive svin som bygger på biologiske principper
   13. Problemer som stadigvæk ikke er løst
3. Afslutning

Problemer som stadigvæk ikke er løst

Slagteriindustrien er kendetegnet ved store slagterier, høje slagtehastigheder og lange transporter. Normalt transporteres svin fra gård til slagteri flere timer inden slagtningen og omkring halvdelen af alle svin er opstaldet natten over.

Svin fra forskellige stier blandes for at holde vægtvariationen nede. I et intakt kuld af svin er forskellen i slagtevægt mellem den tungeste og letteste gris omkring 30 kg og det er anledningen til at svin fra samme kuld sjældent er leveret samme dag.

Den valgte bedøvelsesmetode bestemmer systemet som skal anvendes for at drive svin til bedøvelse. Gasbedøvelse er positiv for dyrevelfærden hvis ikke-aversive gasblandinger bruges. Der er stadig en manglende viden om de mekanismer der påvirker hjernens funktion under anvendelse af elektriske strømme til hovedet.

Håndtering af svin i grupper er fordelagtig for dyrevelfærden. Gruppevis håndtering er baseret på gasbedøvelse, men er ikke særlig velegnet til elektrisk bedøvelse. Desværre har man for nylig påvist at bedøvelse med høje koncentrationer af CO₂ er aversivt for svin.

Der er et presserende behov for yderligere forskning på bedøvelsesmetoder og deres betydning for dyrevelfærd. Der er også et stort behov for bedre og løbende uddannelse af personale for at sikre god dyrevelfærd.

Alle former for transport er potentielle stressfaktorer for dyr og transport har også en negativ indvirkning på miljøet, så transporttiden og antallet af stoppesteder bør holdes på et minimum. Et af formålene med opstaldning på slagteriet er at opretholde en reserve eller buffer af svin, således at slagtelinjen kan operere med en konstant hastighed uanset variationer i levering af svin. Under optimale betingelser, har opstaldningslokalerne desuden den fordel, at svinene får en chance for at hvile og drikke. Men opstaldning på slagteriet kan også være meget stressende og dyrevelfærden ville blive forbedret hvis svinene blev drevet direkte fra velegnede transportbiler til bedøvelse.

Transportbiler i kø for at aflæsse svin ved et slagteri med dårlig logistik. Foto: Anne Algers.

Høj kropstemperatur på grund af varme og stress under håndteringen har skadelige virkninger på dyrs velfærd og kødkvalitet. Det er almindelig praksis at holde temperaturerne nede ved at sprøjte svinene med koldt vand i staldene på slagteriet. Imidlertid kan dette forårsage problemer med vandbåren bakteriologisk forurening af sunde svin og håndtering af store mængder spildevand.

Sprinkler systemer nedsætter temperaturen under opstaldning. Det påvirker også svinenes adfærd. Foto: Anne Algers.

Den repetitive karakter af jobbet for dem som håndterer et stort antal svin og er presset for at flytte dyrene i en hastighed som slagtelinjer kræver, kan have den virkning at operatørerne bliver ufølsomme og fremmedgjorte for de dyr, de behandler. Regelmæssig uddannelse af operatørerne og fysiske forhold samt rutiner som bygger på viden om dyrs adfærd kan gøre håndteringen af svin lettere.

Brugen af eldrivere for at drive svin baserer sig på dyrenes evne til at føle smerte. Foto: Anne Algers.