Skip to main content

Konsekvenser af dårlig behandling på slagtedagen

Omkostningerne for at drive et slagteri er høje og eventuelle stop eller opbremsning på linjen vil reducere effektiviteten og det finansielle afkast. At garantere en konstant forsyning af svin til afblødning har betydning for linjens effektivitet, kødkvalitet og dyrevelfærd.

Kødkvalitet og effektivitet

Når svin slås under opstaldning bruger de deres energi (muskel glykogen), og dette kan føre til udmattelse og DFD (mørk, fast og tør) kød. Ophidselse, lange transporter, og overdreven brug af eldrivere øger svinenes energiforbrug, og det kan påvirke mængden af glykogen. Når svin er stressede og ikke mangler glykogen i musklerne får de hurtig en lav pH, mens kroppen stadig er varm. Denne kombination kan føre til dannelsen af PSE (bleg, blød og vædskedrivende) kød, især i bestemte svineracer.

Post-mortem pH forløb målt i svinemuskler (Longissimus dorsi) 0-30 timer efter slagtning, i PSE kød, normal kød, og DFD kød. Figur: Young Train.

Kvalitet på svinekød målt som pH og væsketab 30 timer efter slagtning. Svinene udviklede PSE kød, normal kød, og DFD kød. Foto: DMRI.

Blå mærker kan opstå, når dyr trykker hinanden mod dørstolper, skarpe hjørner og forhindringer i drivgangen. "Guillotine" porte i drivgangen er en væsentlig årsag til blå mærker på ryggen, og portene bør derfor være polstret så de reducerer eventuelle kvæstelser. Blå mærker forekommer når svin falder, og dette sker ofte, når svin flyttes for hurtigt, og når de går på våde og glatte gulve. Blå mærker er smertefulde og er tegn på dårlig håndtering af dyr. Blå mærker kan også findes rundt om på lårbenet og på bagbenene. Ikke alle blå mærker opstår før svinene slagtes, nogle forekomme post mortem og har derfor ingen velfærdskonsekvenser. Blå mærker kan føre til nedgradering af slagtekroppen og kødet skal derfor ofte trimmes.

Denne blødning på kammen har både betydning for kødkvalitet og dyrevelfærd. Den er resultatet af at et andet svin har sprunget op eller at "guillotine" porten har ramt for hårdt ned over grisen. Foto: Anne Algers.

Når svin blandes i nye grupper er det deres naturlige adfærd at slås for at etablere et nyt hierarki. Når de opstaldes på begrænset plads og uden halm har de tendens til at slås mere end normalt. Dominans aggression resulterer ofte i skader på slagtekroppen og har betydning for kødkvaliteten, desuden er dyrevelfærden tilsidesat.

Dette svin har været i slagsmål under transport eller under opstaldningen på slagteriet, hvilket har resulteret i svärskader og dårlig kødkvalitet. Desuden er grisen udmattet og har dårlig velfærd. Foto: Laurits Lydehøj Hansen.

Dyrevelfærd

Velfærdsproblemer opstår når svin udsættes for et uforudsigeligt eller ukontrollabelt miljø. Gode forhold når dyrene drives til bedøvelse er vigtig for at sikre en høj standard for dyrevelfærd.

Svage svin skal håndteres meget forsigtigt. Meget stressede dyr tages ofte ud af løbegangen og lægges på gulvet for at få det bedre. Når de er i stand til at gå igen, bliver de drevet gennem løbegangen igen. Dette forårsager unødvendig lidelse og disse dyr skal slagtes så hurtigt som muligt, selv om dette kan føre til reduceret kødkvaliteten.

Dødelighed under håndteringen på slagtedagen er ikke kun et yderst alvorligt økonomisk problem, det er også en indikation af et alvorligt dyrevelfærdsproblem.

Disse svin døde som et resultat af stress. Slagtekroppene kasseres. Foto: Anne Algers.

Folkesundhed

Stress på slagtedagen leder til at svinene får øget udskillelse af fæces, som vil øge risikoen for at slagtekroppen forurenes under opslagtningen og at kødet forurenes med fødevarebårne patogener.

Den øgede udskillelse af afføring bidrager til høj mikrobiel belastning af gulve og vægge, hvilket igen kan forurene huden af andre dyr.

Beskidte svin på et slagteri. Foto: Anne Algers.

Alle bedøvelses- eller slagtemetoder der indebærer penetration af huden vil sandsynligvis rejse hygiejne problemer. Det er konstateret, at når bakterier blev podet på enten boltpistolen eller på klingen af en stikkniv blev de samme bakterier fundet på det spiselige kød i slagtekroppen.